Direktørskifte hos Biolab A/S
Den 1. september 2024 valgte administrerende direktør Erling Markussen efter et langvarigt virke, at gå på velfortjent pension.
Han afløses af Kim Stjerne, som en årrække har været produkt- og salgschef i selskabet. Kim Stjerne er en del af ejerstaben i selskabet og har gennem årene medvirket til selskabets høje faglighed og positive udvikling. Overdragelse af det overordnede ansvar for Biolab A/S til Kim Stjerne er således en naturlig forlængelse af hans hidtidige karriere samtidigt med, at generationsskiftet med erfarne kræfter giver den bedst mulige sikkerhed for en fortsættelse af de seneste års succesfulde vækst og udvikling.
Risskov, den 8. september 2024.
Jan Ankjær Sørensen, Bestyrelsesformand i Biolab A/S